Udgivet i Skriv en kommentar

Garnalternativer Hopperhuen

Indeholder reklamelinks

hopperhuen

Så blev det tid til garnalternativer på Hopperhuen.

Denne er faktisk sværere, da jeg har strikket min i noget garn der var udgået.

Sjov historie: Min søns originale beanie var strikket i dette garn. Vi har haft store problemer med at få en elefanthue på ham, mens han knuselsker hans beanie. Så min mand spurgte mig en aften og om jeg ikke kunne strikke en elefant hue helt magen til hans beanie i samme garn. Jeg havde heldigvis en rest, så min originale er strikket i Hobbii baby soft. I år har jeg så et større problem, for nu er han vokset fra den, og jeg har ikke flere rester tilbage. Jeg har derfor været i gang med lidt garnalternativer, for at se hvad der passer i strikkefastheden.

Den billige udgave

Hvis du strikker i den billigste udgave kan du fremstille huen til 57-74 kr. En af mine testere prøvede med Drops Lima, og en anden med Drops Puna, begge passer fint i strikkefastheden. Dog være opmærksom på at i den største størrelse skal der 3 nøgler til, for at have nok garn, idet disse lige er lidt kortere i løbelængden

Mellemudgaven

Her vil jeg helt sikkert anbefale Mayflower Easy care classic, til en lidt tættere og varm hue. Og du kan strikke huen til kun 81 kr.

Et andet alternativ kunne være Mayflower new sky light, huen vil få en andet mere fluffy udtryk. Og her kan du nøjes med et enkelt nøgle til 58kr.

Den luksuriøse udgave

I den luksuriøse udgave har jeg to alternativer, den kan nemlig strikkes i Knitwedo Falkland Merino sammen med en tråd mohair til 238 kr. Den ville også få et lidt andet udtryk, men jeg tænker den især vil være fin til pigerne.

Foretrækker du uden mohair, ville jeg strikke den i Sandness alpakka til ca 135 kr.

Jeg glæder mig til at se jeres version, husk endelig at brug #skovcreations eller #hopperhuen hvis du strikker en version 🙂

Udgivet i 2 kommentarer

Garnalternativer til Forest Lace socks

Indeholder reklame links

I har jo været så ufatteligt søde til at tage imod min nyeste opskrift på forest lace socks, tusind tak for det.

Et af mine mål, er løbende at få oprettet indlæg her på bloggen med garnalternativer til alle opskrifter, på den måde bliver det forhåbentlig let for jer at finde rundt i, og alle kan være med uanset budget. Læs mere Garnalternativer til Forest Lace socks

Udgivet i Skriv en kommentar

Opfølgning på efterårets planer

Så sidste sommer lagde jeg mine egostrikke planer for efteråret op. På det tidspunkt havde jeg kun strikket Ingendikkedarer sweater og to sommertoppe, så den var meget ambitiøs for mig. Her et lille års tid efter faldt jeg over indlægget og tænkte jeg ville følge op på hvor meget af det jeg egentlig nåede. Læs mere Opfølgning på efterårets planer

Udgivet i Skriv en kommentar

Hækle vs strik

Som de fleste nok har bemærket på min IG er jeg blevet bidt af strikkepindene det sidste års tid.

Jeg har strikket som barn, men mest skæve firkanter, og tog det op igen sidste forår efter jeg fik min søn.

Jeg synes det er fedt med et ekstra håndværk, og de muligheder det giver. Jeg elsker stadig at hækle, men jeg kan godt synes at hæklet tøj er lidt stift og kluntet, hvor strik bare giver nogle helt andre muligheder, og ideen om at kunne lave en garderobe til sit barn er helt fantastisk. Det greb om sig, og jeg er så småt også begyndt at strikke til mig selv.

strik, skovshaeklerier

Min søn er inde i en periode lige nu hvor det hæklede legetøj ikke er så spændende. Det skal helst være af plastik og larme rigtig meget, og jeg synes det er kedeligt at lave noget man ikke får brugt.

En gang i mellem kommer der en barselsgave på nålen, eller jeg laver en bamse bare fordi jeg har fundet en fin opskrift eller savner hæklenålen. Skal jeg ikke selv bruge dem som gave, har jeg en kurv jeg gemmer dem i, og når der er nok, er tanken at de skal doneres til skadestuebamsen, som jeg synes er et fantastisk initiativ.

Derfor er det også fedt med strikkepindene, for gud hvor bruger sådan en unge i vuggestue meget tøj :O Og jeg hygger mig sådan med det, at jeg lige så godt kan lave det selv. Jeg er endelig også blevet hurtig nok til at han ikke vokser ud af det før jeg er færdig med det. Det hjælper selvfølgelig meget han er blevet ældre og ikke skifter størrelse så ofte længere 🙂

Jeg har dog planer om at skulle hækle lidt mere legemad til bettemandens køkken. Jeg har allerede lavet en del frugt og grønt, men vil gerne have mere som han kan lege med, da forståelsen så småt er begyndt at komme for den del.

Jeg blev for nylig valgt som influencer hos rito.dk, og fik dermed prøvet deres bomuldsgarn, som er ret lækkert at hækle i, og har en ide om at det er det der skal bestilles mere hjem af til formålet.

rito, influencer

Så jeg håber du fortsat vil følge med både her og på IG. Der kommer masser af begge dele, og jeg har også planer om flere opskrifter.

Udgivet i Skriv en kommentar

#efterårssamstrik

Hvis man har fulgt lidt med på min Instagram konto de sidste par uger, har I måske set nogle opslag med #efterårssamstrik.

efterårssamstrik

#efterårssamstrik er et lille event @garnfabrikken og jeg har startet på Instagram, som i al sin enkelhed går ud på, at vi strikker et projekt samtidig, så man føler, man strikker sammen.

Dette er for at hjælpe hinanden til at holde motivationen oppe, og inspirere hinanden med garn og farvevalg, og I er alle velkomne til at strikke med.

Det løber helt til 31. Oktober, så man har stadig god tid til at joine.

Der er ingen krav til opskriften, man strikker efter, vi har bare lagt op til at det er ego projekter for at det ca er samme størrelse projekt, vi strikker, og at man som bonus får lidt lækkert til sig selv til efterårsgarderoben.

Personligt strikker jeg en ingen dikkedarer mere i en rigtig fin kombo af en tråd Drops Fabel, og en tråd Drops kid silk mohair. Det giver det fineste farvespil, og jeg er spændt på hvordan hele trøjen kommer til at spille ud.

Jeg har strikket den tidligere som du kan læse mere om her.

Hvis du strikker med, så husk endelig at tagge dine opslag på instagram med #efterårssamstrik, så hepper Natasha og jeg på dig 🙂

efterårssamstrik