Udgivet i 2 kommentarer

Bettemandens Batman bluse

batman bluse
Close up af mønstret på blusen.

Så kom dagen hvor Mayflower udgav mit nyeste design: Bettemandens batman bluse.

Det er samtidig også mit første design af tøj, i hvert fald som jeg har fået skrevet ned og udgivet. Jeg arbejder også på den famøse vest med kabler, som jeg viste frem i efteråret, men den viser sig at være liiiidt sværere at få gradueret.

Nu er vi er ved det, det der med graduering, hvis der er nogen derude der sidder inden med gode fif, så send dem endelig min vej! Jeg er stadig total newbie, og det tager 100 år. Så alle gode råd er mere end velkomne.

Nå tilbage til batman blusen. Jeg havde fra start af en ide om at jeg ville lave en enkel raglan trøje med en batman på forsiden. Men faktisk startede mit design med, at der skulle et helt hoved på, og da jeg så gik i gang med at hækle den op, skete der to ting. Først og fremmest ville blusen blive aaalt for lang i den lille størrelse, for det andet var der noget lidt sejt over at batmanden kun lige titter frem for neden, så endte det med at blive sådan.

batman bluse

Bettemandens batman bluse er lavet i Mayflower Easy care cotton merino, som jeg har fået sponsoreret til formålet. Mayflower lagde for noget tid op på hhv. facebook og Instagram at de gerne ville sponsorere nogle garner hvis man ville lave en opskrift til dem. De kalder konceptet for MyDesign. I kan søge under det på deres hjemmeside, og finde en masse fine designs, af forskellige folk i måske kender.

Mayflower Easy care cotton merino er virkelig lækkert at hækle i, jeg valgte at bruge en nål 4 for at det kan blive en let lettere overgangs bluse her til foråret.

batman bluse
Opskriften er tilgængelig på Mayflowers hjemmeside

Vil du også hækle en bettemandens batman bluse, kan du finde opskriften ovre hos Mayflower lige her.

2 tanker om “Bettemandens Batman bluse

  1. Hej Camilla

    Det er en super fin trøje. Jeg er gået igang med at lave den i str. 2 år. men er dog løbet lidt ind i problemer og håber du kan hjælpe.

    Jeg kan ikke helt få maskerne til at gå op.

    1. Række 84 masker – dette er ok, dem har jeg

    2. Række skal jeg ende på 92 masker, men i opskriften står der
    “Start med at slå 2 lm op, og hækl herefter 12 stm, 2 stm i næste m, 1 lm, 2 stm i næste m, 13
    stm (højre ærme), 2 stm i næste m, 1 lm, 2 stm i næste m, 25 stm (forstykke),
    2 stm i næste m, 1 lm, 2 stm i næste m, 13 stm (venstre ærme), 2 stm i næste m, 1 lm, 2 stm
    i næste m, 12 (13) 14 (15) 16 stm, (i alt 92 stm),
    Men hvis jeg ligger maskerne sammen får jeg 95 masker.

    Derudover har jeg et spørgsmål mere, jeg kan kun få 2 rækkes masker til at passe med 1 rækkes masker hvis hver lm ikke hopper en maske over i 1 række (giver dette mening?) Dermed får jeg ikke en lm bue der er firkantet, men en der er trekantet. Hvad har du gjort her?

    Håber du forstår mine spørgsmål

    mvh Catharina

    1. Hej catharina.

      Beklager det sene svar

      Jeg har prøvet så godt jeg kan at forklare nedenfor:
      I omgang 2 tæller de første to lm som en stangmaske og luftmaskerne til raglan tælles ikke med. Det giver 92

      Og det er korrekt det skal give trekanter til udtagningerne i raglan

      Håber det giver mening

      Jeg glæder mig til at se resultatet ☺️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *