Jeg har fået en del spørgsmål til min striberpålangs sweater, efterhånden som jeg har vist billeder af den, mens jeg har strikket den.
Tænkte derfor jeg ville dele mine erfaringer med jer her.
#Kreavm2018
Jeg strikkede striberpålangs som mit #kreavm2018 projekt, og de første på spørgsmål har været hvad går det ud på?
#kreavm2018 blev startet af Anja hjort, for os kreative under Vm i sommers. Det gik simpelt ud på at dele fremgang af sit projekt man lavede under VM. Det gik ikke ud på at man skulle blive færdig (det valgte jeg så at sætte som krav til mig selv, for at give mig en deadline og en motivationsfaktor for at blive færdig). Da VM finalen var spillet, trak Anja så en vinder af en lille GAW hun holdte samtidig.
Jeg var lidt presset på tid, og da der var en uge tilbage, manglede jeg stadig to ærmer.
Så udfordrede Natascha der står bag garnfabrikken mig til at strikke om kap for at blive færdig. Og så fik den ellers fart på. Jeg har et kæmpe konkurrence gen, så den måtte jeg bare vinde!
Vask
En anden ting jeg bliver spurgt om, er om ribben der skal dampes op ikke trækker sig sammen ved vask?
Og jo det gør den. Den ville skulle dampes op efter hver vask, men uld er jo faktisk selvrensende, så man behøver faktisk ikke vaske sit færdige strikkeprojekt så ofte. I stedet kan man lægge det udenfor til gennemluftning.
Hvis der sidder andre end mig med små børn derude der tænker: Yeah right, den går ikke for mig. Bare rolig det gør det heller ikke for mig! Jeg VED bettemanden kommer til at spilde på den, men så må jeg jo skylle den op og dampe den igen en gang i mellem.
Sværhedsgrad
Som bekendt er jeg ikke den mest erfarne strikker, og jeg har også fået spørgsmål om hvorvidt en nybegynder kan strikke den. Grunden til jeg ventede lidt med den, er at jeg synes, det er svært at samle masker pænt op, men det er altså også det eneste. Kan man strikke ret og vrang, kan man sagtens strikke denne (og samle masker op selvfølgelig).
Garnvalg
Til de nysgerrige der vil vide, hvad jeg strikker den i, så er den strikket i super kid silk farve 19 sponsoreret af Mayflower. Og Arwetta fra Filcolana fv 236 red clover.