Jeg får ofte spørgsmålet: Hvor får du tiden fra til alt det du laver? Svaret er egentlig meget simpelt, jeg strikker så snart jeg kan komme til det. Som de fleste der følger med her ved, har jeg en lille dreng på knap 2½ som selvfølgelig er min første prioritet, så snart jeg er hjemme. Men lige så snart han er lagt i seng, bliver strikketøjet eller hæklenålen fundet frem, man kan nå meget på sådan en aften i sofaen foran fjernsynet. Hvis bettemanden er træt og bare gerne vil sidde og se fjernsyn udnytter jeg da også de 10 minutter, det varer, til at finde pindene frem. Det er faktisk meget hyggeligt, da han er begyndt at forstå, jeg laver tingene til ham, og det gør ham mere glad for f.eks hans Frida Fant. Han har også fået et nøgle garn og en gammel hæklenål, som han ind i mellem sidder med. Garnnøglet er imidlertid ikke et nøgle mere, men mere en stor knude af garn, men hey barnet hygger sig.
Derudover kan jeg godt lide at have min følgesvend med rundt med garn og pinde i. Så kan man altid lige nå et par runder, hvis man nu venter ved lægen eller jordemoderen, som jeg render meget til i disse dage. Eller hvis man er så heldig at pendle til og fra arbejde med offentlig transport, er det også helt genialt der. Så heldig er jeg ikke, men de få gange jeg nogen gange skal med tog eller fly, er det altid med.
Jeg rejser en del med arbejdet, og der er det selvfølgelig også med: og til jer der spørger “går det om bord på fly?” Ja sagtens! Jeg er fløjet en masse med strikkepindene, jeg strikker med træ, men har også haft metal hæklenåle med uden problemer.
Vi har lige været i USA, hvor de jo ellers er meget strikse, og der kom de også med uden problemer.
Så er der bilstrik, jeg elsker bilstrik, og min mand foretrækker heldigvis at være den der kører bilen. Svigerfamilien bor en time væk, og vi har en time og tre kvarter til vores sommerhus, så jeg får ofte tid til at strikke i bilen.
Jeg prøver altid at have det med mig, men det er her ovenfor jeg får brugt det mest. I starten af sommerferien var vi f.eks. I Djurs Sommerland, og jeg havde en ide om, at som gravid var det nok begrænset hvad jeg måtte prøve, så jeg tog strikketøjet med til ventetiden mens familien skulle stå i kø til forlystelserne, men, men som altid når sønnike er i nærheden er der andre distraheringer, det var sjovere at stå og vinke til dem, og nyde det lækre vejr, og familien kommer altid i første række. Med det sagt glæder jeg mig dog til knægten bliver ældre, og jeg kan sidde på siddelinjen til fodboldtræning og strikke. Er ret sikker på manden får et chok alle de gange jeg melder mig frivilligt til at tage af sted med ham for at få strikketid 😀