Mit første ego projekt

I Marts slog jeg masker op til mit første ego projekt, en ingen dikkedarer sweater af dygtige Petiteknit.

Jeg havde genoptaget strik, efter ikke at have rørt strikkepindene siden jeg var lille, ind til for ca et år siden. Jeg har ind til nu holdt mig mest til baby strik (det der med karklude, sprang jeg over).

Jeg tænkte egentlig, at hvis jeg kunne strikke en baby trøje, måtte jeg også kunne strikke et ego projekt. Teknikkerne er jo det samme, det hele er blot større.

Jeg valgte derfor også at starte med ingen dikkedarer, da jeg tidligere har strikket to bamsesweater, som jo er en ingen dikkedarer i mini udgave. På den måde vidste jeg, at jeg kunne teknikkerne, og det ville blive pænt.

Jeg glemte bare lige det der med, at jeg ikke altid har super meget tålmodighed, så den har været i skammekrogen undervejs, udelukkende fordi jeg synes, det tog for lang tid. Nu er den færdig, og jeg er SÅ glad for resultatet.

Jeg har strikket den i Drops Baby merino, i farven lys søgrøn, og hjertegarns Mohair/silke. Der går lige lidt mere merino til, da den har kortere løbelængde end Filcolanas, som opskriften anbefaler, men uff hvor blev den blød.

Kan slet ikke tage den af igen, selv om jeg burde skylle den op.

 

Nu har jeg fået blod på tanden, og overvejer allerede hvad næste projekt skal være. Måske en mere? Eller en striber på langs?

Hvis du også vil strikke en, kan du finde opskriften her.

 

Opslaget indeholde affiliate links