Som den opmærksomme følger på IG måske har bemærket, er vi ved at udvide familien med endnu et medlem til Oktober, og jeg tænkte i den forbindelse, at jeg ville dele mine strikkeplaner lidt.
Vi har valgt ikke at kende kønnet denne gang, og det udfordrer mig lidt, for der er rigtig meget strik, som jeg synes er fint, men som manden nok vil synes er liiige piget nok, hvis det er en dreng.
Listen nedenfor er derfor den kønsneutrale udgave, hvis der er stemning for en udvidet må i endelig sige til.
Listen ser foreløbig sådan her ud. Jeg tænker at sådan en Oktober baby ikke kan få for meget strik, og planen er at lave det i lidt forskellige størrelser, så han/hun ikke vokser ud af det hele den første uge
- Eir Romper fra Ministrik af Knitwedo – En kollega har faktisk allerede strikket denne op til mig, men jeg må simpelthen have den i en størrelse mere
- Lillesøsters Romper fra Petiteknit
- Elinors blebukser fra Petiteknit
- Sovedragt – jeg vakler mellem Olivedragt fra knitting for Olive og Selmas sovedragt fra Petiteknit
- Agern romper fra Jordemoderstrik
- Hjemsættet fra Kærlighed på Pinde af Lene Holme Samsøe
- Korneliatæppe fra Jordemoderstrik
- Hjerteblad jakke + bukser fra Babystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe – her bevæger vi os nok ud i det manden vil kalde piget, men jeg tager chancen lige på et enkelt sæt 😀
- Karens kyse fra Petiteknit
Så er der det der med farver. Det meste bliver gråt, og så bevæger jeg mig ud i en smule brunt, beige og hvidt. Har i andre gode kønsneutrale farver så smid endelig en kommentar nedenfor.