Knitted bag of spring er blevet lidt mit go to projekt, når jeg har en rest, der skal bruges, eller hvis jeg trænger til et afbræk i et større projekt.
Den er hurtigt strikket, og så synes jeg, det er ret sjovt at lege med forskellige kvaliteter garn, den får et nyt udtryk næsten hver gang jeg strikker en.
Derudover er det en god mulighed for at få brugt lidt stof rester også.
Jeg har for nylig forelsket mig lidt i alt mulig skørt stof fundet på wish, men stykkerne der kom hjem var ikke helt så store, men de passer perfekt til KBOS for. Jeg har kun fået brugt et stykke endnu, nemlig det grå blomstrede i den mørkegrå taske ovenfor, men se lige de andre jeg har tilbage, der skal helt sikkert laves noget her også.
Jeg overvejer også lidt, om jeg skal have købt nogle større stykker hjem, til at sy mig nogle mega fine følgesvende.
Jeg har toppet den mærkegrå med at sætte et af mine egne mærker i foret, jeg synes det er et fedt personligt touch og bruger dem meget i mit strik også. Jeg har købt mine ved ikastetiket, simpelt af den grund at det var det jeg kunne finde, der var billigst :).
Jeg tror jeg har fået lidt en taske mani, da jeg ærlig talt ikke ved hvad jeg skal bruge dem alle, samt de tasker jeg har syet til. Har lovet manden at nogle af dem kommer med på marked til foråret, især nu hvor jeg har planer om at sy flere for at få brugt mit fine stof.
Vil du gøre mig kunsten efter kan du finde opskriften på knitted bag of spring ovre hos evigt dygtige plummum.
Den mørkegrå er strikket i recycled cotton fra Drops, den gule i Alpaca touch fra en af mine pindeven kasser fra Mayflower, den lysegrå er egyption cotton også fra Mayflower.
Den gule er helt sikkert den, jeg bruger mest, da det er den jeg bruger til saks, målebånd, maskemarkører, og hvad jeg ellers slæber med rundt af udstyr. Den passer fint ned i min følgesvend, som jeg har syet.
Glæder mig
[…] Ja strikketasker åbner op for noget helt nyt, for stof er også noget af det jeg er begyndt at købe mig fattig i. på trods af jeg kun har lavet to følgesvende ind til videre, har jeg stof til at ligge til mange flere. Men det kan i det mindste bruges som for til strikkede tasker også. Se bl.a. her fra mit indlæg om KBOS. […]